Start Your Search Here

Job Search

Moment A/S

Værløse / Global

Data Engineer

  • Bs.S700.000 - Bs.S1.000.Bs.S000

Job Summary

Salary Range:
Bs.S700.000 - Bs.S1.000.Bs.S000
Solicitar Now

Job Description

Vil du spille en nøglerolle i opbygningen af en ny, koncernfælles dataplatform og skabe fundamentet for datadrevne beslutninger i en international vækstvirksomhed? Så er det måske dig, vi søger til rollen som Data Engineer hos NTI Group.

Om stillingen

Som Data Engineer bliver du en del af NTI’s Group Finance-team på 15 medarbejdere og refererer direkte til virksomhedens Head of FP&A.

Du får en central rolle i udviklingen af NTI’s nye dataplatform i Microsoft Fabric, hvor du bliver ansvarlig for at drive etableringen af en moderne lakehouse-løsning, som skal erstatte det nuværende data warehouse. Målet er at skabe én samlet og pålidelig datakilde på tværs af koncernen, der understøtter finansiel rapportering, analyser og strategiske beslutninger.

Du bygger datapipelines fra kildesystemer som Business Central og Salesforce, står for datakvalitet og governance og lægger de arkitektur- og teknologivalg, platformen kommer til at have. Arkitekturen og definitionerne er ikke fastlagt endnu, så det er dine valg, der bliver fundamentet.

Stillingen giver dig stor indflydelse på både arkitektur, governance og de teknologiske valg, samtidig med at du kommer til at samarbejde bredt med kolleger og interessenter på tværs af lande og funktioner.

Dine primære ansvarsområder

Drive opbygningen af den nye data lake i Microsoft Fabric og lede migreringen fra det eksisterende data warehouse. Du leder processen hele vejen fra bronze til guld i en medaljon-struktur.

Udvikle og vedligeholde robuste ELT-pipelines, der integrerer data fra blandt andet ERP, CRM og eksterne datakilder

Sikre høj datakvalitet, governance og sporbarhed på tværs af platformen

Understøtte automatiseret rapportering samt udvikling af dashboards og semantiske modeller i Power BI

Bidrage til integrationen af fremtidige virksomhedsopkøb i dataplatformen

Samarbejde tæt med både Finance, IT og forretningen om datadrevne forbedringer

Implementere best practices inden for datahåndtering, sikkerhed og performance

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle som Data Engineer eller fra et konsulenthus med fokus på data- og analyseplatforme.

Derudover ser vi gerne, at du:

Har minimum 2-3 års erfaring med udvikling og drift af dataplatforme, data lakes eller lakehouses

Har erfaring med Microsoft Fabric og/eller Azure Data Services som f.eks. OneLake, Lakehouse, Synapse eller Data Factory

Besidder stærke SQL-kompetencer og gerne erfaring med Python, Delta Lake, Parquet eller lignende teknologier

Har arbejdet med ETL/ELT-processer, datamodellering og moderne lakehouse-arkitekturer

Kan omsætte komplekse databehov til skalerbare og brugervenlige løsninger

Har lyst til at fungere som bindeled mellem Finance og IT

Har kendskab til Power BI, semantiske modeller, DirectLake, datakvalitet og governance

Som person kommunikerer du klart og professionelt med både tekniske og forretningsmæssige interessenter. Du har en relevant uddannelse inden for IT, data, økonomi eller lignende og behersker både dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Hvad tilbyder NTI?

En samlet migrering fra data warehouse til lakehouse i Fabric på koncernniveau er der ikke mange i Danmark, der har lavet endnu. Om to år har du, og du har haft en nøglerolle i processen.

Kort vej til beslutningerne. Group Finance er 15 mennesker, og du sidder tæt på CFO og de kolleger, der bruger tallene til at styre virksomheden.

14 lande og løbende opkøb giver nye datakilder hele tiden, og nogle af dem er rodede. Det er den slags arbejde, der lyder kedeligt i en annonce og er sjovt at løse i praksis, og det er grunden til, at arkitekturen skal kunne skalere fra begyndelsen.

Og så det praktiske:

en lønpakke efter dine kvalifikationer

frihed til selv at planlægge din arbejdsdag

uformel omgangtone på kontoret i Værløse

en frokostordning, de selv mener er Danmarks bedste

#J-18808-Ljbffr

Solicitar Now